Nyborg Kajakklub er både for dem, der søger den rolige tur på vandet sammen med andre, og for dem, der vil ro kajak som motionsform. Med vores træningsfællesskab har du mulighed for at forbedre dine færdigheder, og også uddanne dig til instruktør. Vi har masser af træningsaktiviteter hele året rundt.
Klubben blev grundlagt i 2010, og vi har i dag ca. 125 medlemmer. Af dem har mange uddannet sig til instruktører på forskellige niveauer, og vi er i dag omkring 15 aktive instruktører.
Vi har aktiviteter på vandet inden for havkajak, surfski og kajakpolo. Du kan også prøve SUP-board. Derudover tilbyder vi "roning" i kajakergometer (E-kajak) samt tekniktræning og svømning i svømmehal. Se mere under Aktiviteter i menuen.
Vi har alt det udstyr, du skal bruge. Det betyder, at du bare skal have almindeligt sportstøj eller badetøj, så kan du komme i gang med at ro kajak. Vi har et stort udvalg af klubkajakker, så du skal nok kunne finde én, der passer til dig. Derudover kan du låne alt andet, der er behov for, for at ro i kajak. Det vil sige, pagaj, svømmevest, våddragt, rojakke, fodtøj, lænsepumpe.
Vi holder til i den sydlige ende af Nyborg Marina. Her har vi klublokale, opbevaring af klubkajakker og -grej, samt pladser til privat opbevaring af kajakker. Der er adgang til bad og omklædning.
Sommeren er forbi. Årets kajakskoler er gennemført. Nye medlemmer er blevet frigivet til at ro uden instruktør. Vi vender tilbage med nye kajakskoler i 2027.
Du kan dog til enhver tid blive en del af klubben, og nyde godt af vores vinteraktiviteter:
Se tiderne i vores aktivitetskalender.
Er du allerede på IPP2-niveau og har vintergodkendelse, kan du også ro med på turene på vandet.
Ses vi?
